Reborn 50 – Vægten år 1

Det er utroligt, at der nu er gået ét år siden jeg steg på vægten til første gang i denne livsomlægning. Jeg stemplede ind på 170,9 kg.

Meget er sket siden da. I det her indlæg kan du læse om noget af det der gik forud for og her om nogle af de gode oplevelser jeg har fået det seneste år.

Men det her indlæg handler om vægten. Jeg fik ikke taget billeder fra begyndelsen, men først da jeg ramte 145 kg. Tog samme opstilling igen, da jeg ramte 130 kg og har nu i anledningen af årsdagen fået dem taget igen.

Jeg har sat billederne sammen i 4 sæt og husk, at det første billede er taget efter jeg har tabt 26 kg. Jeg er meget glad for billederne, for det er godt at have noget at vende tilbage til så jeg kan se hvor slemt det var.

Første sæt er forfra. Man kan godt se der er sket noget, men man kan også ret tydeligt se at der er lang vej endnu. Som I kan se, så hænger min højre side lidt mere end min venstre. Derfor tager vi lige billederne fra højre side som de næste

Fra højre side blev det pludselig tydeligt, at der faktisk er sket noget. Det hjælper altså det der er gang i.  Skifter vi så til bagfra, synes jeg selv, det for alvor begynder at ligne noget

Jeg lægger selv særligt mærke til udviklingen på benene på det her billede.

Til sidst der hvor jeg ubetinget ser de største forskel, nemlig fra venstre side. Det er en fornøjelse at se det ændrer sig.

Okay jeg ved godt, du kun har læst hertil fordi du vil vide hvad vægten siger nu.

Men altså den siger 116.4 kg fredag den 12. oktober 2018 præcis et år efter den sagde 170.9 kg. Jeg er overvældet. 54,5 kg på ét år. Det betyder at jeg er mere end 2/3 af vejen til den vægt jeg tænker passer, nemlig omkring 90 kg.

Jeg er stolt af mig selv, men ved også at det her har jeg ikke klaret selv. Jeg har haft og ikke mindst har de rette mennesker omkring mig der møder mig, åbner mig, hjælper mig, holder af mig, elsker mig, motiverer mig og inspirerer mig.

Derfor mit motto og derfor kommer jeg i mål og kan begynde den egentlige kamp, nemlig at holde vægten nede.

Sammen er vi stærkere

One Reply to “Reborn 50 – Vægten år 1”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *