Adipositasforeningen

I Danmark er der 2,9 millioner (51 %) overvægtige mennesker, hvoraf ca. 460.000 (16,8 %) er svært overvægtige.

En stor del af de svært overvægtige har ofte fysiske, psykiske og sociale komplikationer og lever et belastet liv.

Studier har vist, at overvægtige marginaliseres og mobbes, børn som voksne. Overvægtige har sværere ved at få venner og arbejde, får mindre i løn og betragtes som dårlige og mere viljesvage mennesker end slanke.

Oven i diskrimineringen har overvægtige på lang sigt en øget risiko for sygdom og død.

De overvægtige må siges at være en udsat gruppe.

På den baggrund blev Adipositasforeningen stiftet i 1999 med det mål, at inddrage den overvægtige, som den vigtige part i debatten i forhold til de nationale, regionale og kommunale tiltag, der iværksættes omkring bekæmpelsen og forebyggelsen af den alarmerende stigning af overvægtige i Danmark.

Adipositasforeningen er en frivillig non-profit forening, der arbejder for retten til et godt liv og ordentlige vilkår for de overvægtige i Danmark. Foreningen er de overvægtiges talerør overfor pressen, sundhedspolitikere og behandlere.

Adipositasforeningen rådgiver overvægtige, pårørende, forskere og studerende.

Vision

Retten til et godt liv og ordentlige livsvilkår for mennesker der lider af svær overvægt i Danmark 

Mission

Bedre behandlingsmuligheder for at reducere stigmatisering af mennesker der lider af svær overvægt

Mål

Adipositasforeningen arbejder på tre mål:

  1. Behandlingscentre i alle regioner i Danmark med relevant sundhedspersonale og behandling for patienter der lider af svær overvægt
  2. Anerkendelse af svær overvægt som en kronisk sygdom hos sundhedsmyndighederne
  3. Understøtte forskning og sundhedsfagligt personale med patientens stemme

Hvad kan du gøre for at hjælpe os

Vil du vide mere om foreningen så gå til vores hjemmeside her

Du kan støtte foreningen via et medlemskab. Vil du vid

Det er nemt at melde sig ind via vores hjemmeside men du kan også bare trykke på knappen nedenfor, så kommer du lige til indmeldelsesdelen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *