Miyas hjemmebagte rugbrød

Undervejs i min livsomlægning har jeg med god hjælp og støtte fra min wingman lært at bage rugbrød fra bunden. Det vil sige inkl. egen surdej. Det er slet ikke så svært som det lyder.

Mængderne i denne portion rugbrød passer til 2 brødforme fra Holms deli.

Det tager lidt tid at bage rugbrød og prøv dig frem. Det er ikke så svært som det lyder.

Til 2 rugbrød skal du bruge:

8 ¼  dl lunken vand

225 g surdej (se nederst i blogindlægget om surdej)

1 ½  spsk uraffineret havsalt

De tre ingredienser røres sammen i hånden

Der røres følgende i:

225 g hvedemel

375 g rugmel

375 g skårne rugkerner

 

Lad dejen stå under låg natten over for at hæve mindst 8 timer

 

Nu rører du følgende i:

1 flaske hvidtøl

1 spsk honning

185 g hørfrø

185 g solsikkekerner

Dejen røres godt sammen og hældes over i de to brødforme. Jeg har bagepapir i mine forme, men du kan også bare smøre formene grundigt med smør.

Her plejer jeg at fugte toppen af brødene med en våd grydeske og så drysse brødene med chiafrø som jeg lige lader grydeskeen glide henover og trykke lidt ned i den våde dej.

 

Derefter tildækkes formene og du lader dem stå 6-8 timer for at hæve videre. Et godt tip. Hold lidt øje med dem for der kan sagtens være spark i din surdej, så hævningen går lidt hurtigere.

 

Nu kommer vi så endelig til bagningen. Her bliver du nødt til at prøve dig frem. Der er så stor forskel på ovne at mit bud her er vejledende.

Men regn med ca. 5-6 kvarter ved 200 grader. Hold lidt øje og brug evt. en stegenål til at tjekke om det er bagt. Ellers er du bare blevet klogere til næste gang.

Surdejen til rugbrødet har jeg lavet med hjælp fra denne opskrift:

Surdej fra kvalimad.dk

Holms deli brødforme ser sådan her ud og kan bl.a. købes på coop.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyheder én gang om måneden

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Du vil få nyheder, modtage tilbud, information om nye produkter og services, invitationer til webinarer /foredrag og meget mere.