Reboot reborn 50
25. januar 2021
Om en uge – mandag den 1. februar – lægger jeg mig under kniven hos Danmarks førende fedmekirurg, Professor Peter Funch-Jensen fra Aleris-Hamlet. Det gør jeg for at få lavet en gastric sleeve, der er en reduktion af mavesækken.
Derfor er dette det første af en række nye blogindlæg om den proces.
Er det ikke lidt pinligt eller hvad?
Er det ikke pinligt, Bjarne, at du skal opereres? Du gjorde det, da så godt for et par år siden, så kan du ikke bare tage dig sammen igen? Sådan har jeg tænkt at andre vil tænke. Det er der sikkert også nogle der gør, men jeg kan egentlig sige det meget kort. Jo det var da pinligt en halv times tid, men faktum er, at jeg har brug for den hjælp der kommer fra en gastric sleeve. Både til at tabe mig langt nok og derefter det allervigtigste nemlig hjælp til at holde vægten. For det er dér, det er gået galt for mig hver gang. Derfor rebooter jeg reborn 50 med hjælp ude fra selvom jeg nu er 53. Så her følger forklaringen.
Yoyo-turene gør ondt
Jeg kan ikke klare flere yoyo ture med vægten op og ned. Jeg tabte godt 55 kg på et års tid frem til oktober 2018. Det næste års tid tog jeg knap 15 kg på igen, da jeg stoppede kalorietællingen og spiste mere normalt igen. Jeg var bare ikke forberedt godt nok på mit vægttab og troede jeg sagtens kunne styre maden, når jeg gav mig selv lov til at stoppe med at tælle kalorier.
Da så corona slog igennem blev der lagt yderligere 10 kg på inden vægten landede stabilt, stille og roligt i mere end et halvt år på 140 kg. De sidste 5 kg til dagens vægt kom efter jeg traf beslutningen om fedmeoperation, for jeg tillod mig at træde helt ved siden af den sidste måneds tid af 2020 og nyde julemad og nytårsmad i alt for rigelige mængder. Derfor klokker jeg ind på 145 kg nu.
Det er de her ture jeg mentalt ikke kan klare mere, ja jeg kan sikkert heller ikke blive ved med at klare det fysisk. Jeg ved, jeg kan tabe mig, men jeg har ikke overskud til at blive slået tilbage til start igen. Jeg vil tro at jeg i mit liv har tabt omkring et kvart ton – måske mere – på forskellige slanketure, men hver gang er vægten stille rullet tilbage til udgangspunktet. For mig som for langt de fleste andre.
Hvorfor går det galt?
Men hvorfor kan jeg ikke holde vægten? Det spørgsmål har jeg godt nok slået mig selv i hovedet med mange gange. Jeg ved jo godt, at jeg elsker mad. Jeg ved også, at jeg i nogle situationer bruger mad som trøst/comfort. Jeg ved også at jeg nyder at lave mad, særligt sammen med mennesker jeg kan lide at være sammen med. Men spørgsmålet er måske ikke så simpelt at besvare, som at jeg bare skal spise mindre og motionere mere. Tager jeg nogle faglige briller på og trækker på al min viden om fedme, vægttab og vægtkontrol, så kan jeg godt finde gode og rigtige forklaringer fra forskningens verden og dem vil jeg vende tilbage til i et andet blogindlæg.
I dag vil jeg bare sige, at om en uge får jeg opereret min mavesæk mindre hos landets førende fedmekirurg og jeg er spændt, men jeg glæder mig.
