Bjarne Lynderup - vægttab og velvære

Finurligheder

Hængerøv og andre finurligheder

Nu er det efterhånden et stykke tid siden jeg har været på bloggen, men det betyder ikke, at der ikke sker en hel masse. Det her indlæg er dog bare en af dem, der fortæller om finurligheder ved at tabe sig meget. For selvom jeg synes mit hoved følger med, så bliver det sommetider ret tydeligt, at jeg alligevel ikke kører helt samme fart i hovedet som med kroppen.

Men først lidt om hængerøve

Hængerøv i flere versioner

Det der med at tøjet vokser, tror jeg de fleste kender efter et stort vægttab. Det har i hvert fald i mit tilfælde betydet, at jeg har hængerøv i de buksemodeller, der stort set var de eneste jeg kunne bruge tidligere. Så om nogle kilo skal jeg have nye bukser og de bliver noget slankere i modellen, for der skal ikke være plads til så meget lår og så stor en røv.

Men nu har jeg så lært, at hængerøv ikke kun findes i bukser. Jeg har skam min helt egen hængerøv. Bogstaveligt talt. Min røv hænger og det er grimt.

Men hey jeg ville ikke for noget i verden bytte og det kan godt være det ikke kan karakteriseres som et ægte problem, men det er da en finurlighed.

Folderyg og folderøv

Men det med hængerøven – altså den af hud – giver også udfordringer. Jeg har fået røv-kavalergang. Når jeg spændet bæltet for at holde bukserne oppe, folder mine balder sig pænt sammen og danner en kavalergang. Det betyder også, at når jeg skal sidde og det er særligt i bilen, ja så skal jeg lige vrikke lidt frem og tilbage for få placeret hængerøven rigtigt, så det ikke trækker og gør ondt at sidde på.

Det er måske nok ikke sådan at verden går under, men det er da en finurlighed.

Det samme gælder ryggen. Her må jeg også folde rygfedtet sammen eller trække det fra hinanden, så det ikke generer.

Det er ikke verdens største problem, men det er da en finurlighed.

Blævremave i vandet

Jeg har også lært hvad det vil sige at være en svømmevinge eller et svømmebælte. For at bade med så meget løs hud må siges at være en opløftende oplevelse. Huden har sin egen retning og det er op – uanset hvor resten af kroppen er på vej hen. Det ser hamrende sjovt ud når blævremanden kommer svømmende. Tænk for 2 år siden ville jeg ikke have turdet gå på stranden. Nu er jeg absolut fucking ligeglad med blævremave.

Det er slet ikke i nærheden af at være et problem med blævremaven, men det da en finurlighed.

Det langsomme hoved

Ét af de steder det pludselig slog mig, at jeg ikke havde helt samme tempo på krop og hoved, var en dag, jeg stod og kiggede på min app der er connectet med min badevægt. Normalt er det kun mig, der bruger vægten og derfor er det kun mine tal. Men nu havde min kærestes niece på 6 år været forbi og var hoppet på vægten. Det så jeg da jeg åbnede app’en et par dage efter. Her er hvad mit hoved opfattede:

Nåeh de 25 kg er selvfølgelig hende. Hyggeligt hun prøvede vægten. Men hvem i alverden har ellers været på vægten. 102 kg, så meget vejer hendes far da ikke.

Det næste kvarter kørte mit hoved løs og jeg endte med at spørge min kæreste hvem der ellers havde været på vægten. Lige da jeg spurgte gik det op for mig, at det var min egen vægt. Den tanke havde bare slet ikke slået mig, for så lidt har jeg ikke vejet i det her århundrede. Den grinte jeg godt nok meget af resten af dagen, men samtidig også en alvorlig påmindelse om, at jeg skal huske at have hovedet med.

Og ja det her er et lidt større problem end folderøv, folderyg og hængerøv, men det er stadig ikke et rigtigt stort problem. Men en finurlighed er det da.

Billedløst

Det her blogindlæg er endt billedfrit. Det er vidst bedst for alle parter 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *